I november udsendte SKAT meddelelse om forskudsopgørelsen for 2018. Den er enten sendt via e-boks eller via mail.
Forskudsopgørelsen er et foreløbigt overslag over din indkomst og skat, og for selvstændig erhvervsdrivende, et overslag over forventet overskud i det kommende år.
Det er vigtigt, at forskudsopgørelsen stemmer, så du betaler den rigtige skat i løbet af året og ikke risikerer, at skulle betale en restskat.
Således er det vigtigt at rette tallene, hvis der sker større ændringer i din økonomi, eller det forventes at overskuddet bliver større end SKAT har forudsat.
Tjek din årsopgørelse og læs mere på SKAT http://www.skat.dk/
Satsen for skattefri kørselsgodtgørelse stiger minimalt i 2018:
De nye satser for skattefri kørsel i 2018 er:
Op til 20.000 km er satsen 3,54 pr. km.
Over 20.000 km er satsen 1,94 pr. km.
I forhold til i 2017 er satsen for både de første 20.000 km og kørsel over de 20.000 km således kun steget med 1 øre pr. km.