Velkommen til Bodymaker.dk

En Body-session er en helkropsbehandling. Helhedsbehandlingen tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, og hvad terapeuten kan mærke i din krop.

I store træk er formålet at arbejde med din fysiske og følelsesmæssige last og derigennem forbedre og styrke dit helbred. Behandlingen er dog ikke kun til dig, der i forvejen er belastet – men også til dig, der vil yde mere i hverdagen og optimere dine personlige præstationer.

Der afsættes 55 min. til af- og påklædning, behandling og evt. samtale efter behov. Der arbejdes altid med de samme teknikker, men hver behandling kan opleves forskellig.

Body-sessions hjælper dig med…

Alt fra konkrete kliniske sygdomme til forebyggelse af lidelser, vedligeholdelse af en sund krop og bedre fysiske og mentale præstationer.

Andre fordele ved Body SDS:
Præstationsfremme (eksempelvis sportspræstationer), øgning af sundhed og velvære, selvudvikling, udrensning af affaldsstoffer.

Behandlingsteknikker – Hvordan gør vi?

De benyttede metoder bygger på en lang række gennemprøvede teorier og håndgreb, som med succes har ændret livet for mange. Teknikken mestres igennem en kombination af massage af musklerne, bevægelse af leddene, pulserende bevægelser, åndedrætsteknikker og Body-sds´ aku- og zonetryk.

Den unikke kombination af Body-sds-metoderne sætter først og fremmest gang i kredsløbet og aktiverer en gennemstrømning i kroppen. Hertil bliver det lettere at løsne dine spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener og hævelser omkring leddene. Ved løsning af spændinger, skabes bedre blod- og lymfecirkulation, hvormed der opnås en udrensende effekt både fysisk og psykisk.

Med indføling og viden om kroppens anatomi går terapeuten ind og mærker, hvor de tilgrundliggende problemer rodfæster sig. På den måde kan terapeuten behandle dine udsatte og sårbare områder.

En Body SDS terapeut arbejder ud fra den holdning, at alle dele af kroppen hænger sammen, derfor arbejdes der altid med hele kroppen – en helt konkret knæskade kan eksempelvis sagtens hænge sammen med en irritabel mave.

Påklædning
Du ligger skiftende på ryggen og maven med et tæppe over dig til behandlingen. For at opnå den bedste effekt af vores behandling anbefaler vi, at du ligger afklædt i trusser/ underbukser og evt. en bh eller undertrøje. Du bliver behandlet på begge sider af kroppen.

Resultater
Du vil opleve et fantastisk velvære. Din krop vil føle sig lettet og afslappet og dit overskud større. Dit åndedræt ubegrænset og din krop friere til at bevæge sig med. Din krops gemte ressourcer vil forstærkes, og du vil som oftest have en følelse af lethed i kroppen.